Nu nærmer ferietiden sig. Turisterne kommer til byens og mange af byens indbyggere tager væk. Kirken holder ikke ferie, vi er der hele tiden, og i juli måned forkæler vi turisterne og den ikke bortrejste menighed med kvalitetskoncerter. Hold øje med skilte foran kirken, vores hjemmeside eller Facebook.

Menighedsrådet burde også holde ferie, men vi er nogle stykker, der bliver nødt at holde skansen. Og hvorfor så det? Jo, vi går og venter på et lovforslag, der vil ændre den nuværende menighedsrådslov på en række punkter. Høringsperioden ser ud til at blive meget kort og finde sted hen over sommeren. Jeg kan allerede her røbe, at vi ikke er tilfreds med de fleste ændringsforslag, og derfor er det vigtigt, at vi får tilkendegivet vores mening. Og hvad er det så, der er galt?

Hvis vi ser på den eksisterende menighedsrådslov, så har menighedsrådene ansvar for og indflydelse på:

• Den lokale kirkes økonomi
• Bygninger herunder præsteboliger
• Personale, arbejdsgiver for de ansatte i kirken bortset fra præsterne
• Gudstjenesteliv og kirkelige handlinger

Samtidig er vi en offentlig forvaltningsmyndighed, der er underlagt krav og pligter i forhold til forvaltningsloven mm.

I de senere år har der været megen fokus på arbejdsmiljøet i folkekirken, og mange har udtalt, at menighedsrådsmedlemmerne ikke havde de nødvendige kompetencer til at varetage de mange opgaver, de var pålagt. Når man en sjælden gang spurgte menighedsrådsmedlemmerne, så pegede de på de meget tunge sagsgange som det største problem. Det er ikke tilfældigt, at en af de lejlighedssange, der bliver trukket frem, når kirkefolk mødes, handler om en kirketjener, der ville slå et søm i væggen til sin kost, men med alle de nødvendige tilladelser var sagen endnu ikke afgjort, da han gik på pension.

De enkelte kirker er underlagt Provsti og Stift, og ofte kører sager mellem de forskellige ledelseslag, og som menighedsråd føler man ofte, at en stor del af indflydelsen bliver taget fra en, ligesom man gerne skal være udstyret med en vis tålmodighed. En egenskab ikke alle har fået i fødselsgave!

Vores nuværende kirkeminister har det som sin mærkesag at gøre det lettere at være menighedsråd. Bestemt en ædel mærkesag. Der blev derfor nedsat en styregruppe, der skulle komme med forslag til revision af menighedsrådsloven. Styregruppen bestod af 11 medlemmer med en biskop som formand, to af medlemmerne repræsenterede menighedsrådene!

Styregruppen afleverede sine anbefalinger til ministeren i april måned, og de samlede sig om tre hovedpunkter:

1. Mere professionalisering af ledelsen med ekstra fokus på arbejdsmiljø og samarbejde
2. Mindre administrativt bøvl ved at se på menighedsrådenes samlede portefølje
3. Klare og enkle regler for valg og organisering af menighedsråd

Ad 1: For at klæde den personaleansvarlig bedre på foreslår man et obligatorisk tre dages kursus, ligesom man peger på, at den personaleansvarlige ikke nødvendigvis skal være et menighedsrådsmedlem. Man kan sige, at forslaget sparker en åben dør ind, for rigtig mange kirker har organiseret sig med en daglig leder, der også er tillagt personaleansvar. Således også hos os.

Set fra menighedsrådsside, så burde en mere professionalisering af ledelsen også omfatte, at menighedsrådene fik mere hjælp til at udføre deres arbejde. Sådan lidt højstemt, så taler man om magtens tredeling, den lovgivende, udøvende, og dømmende magt. Den nuværende menighedsrådslov sammenblander den lovgivende og udøvende magt, idet vi både er politikere, der beslutter tiltag, og samtidig er dem, der skal føre dem ud i livet. Den unikke situation burde man have taget fat på, men det ville koste penge, fordi vi menighedsrådsmedlemmer helt gratis udfører en lang række tunge opgaver.

Ad 2: På dette punkt, mener jeg udvalget fra begyndelsen er gået galt i byen. De tager slet ikke fat om det, der opfattes som hovedproblemet, nemlig de tunge sagsgange. De områder, menighedsråd er tillagt nu, synes vi som oftest er interessant og meningsfyldte. Problemet er, at de er administrativt besværlige. Udvalget foreslår, at ansvaret for præstegårde flyttes til provstiet. Det er ikke en blomst, der er vokset i vores have. Vi vil meget gerne beholde det tætte forhold til vores præster, og sikre, at præstegårdene er i den stand, som vi finder rimelig. Forslaget indebærer også konsekvenser for sognegårde og kirkens jorder for landkirker. Set fra en bykirke, virker forslaget også her urimeligt, men den kamp må andre tage.

Ad 3: Man foreslår ændringer af valgreglerne, men det vigtigste i den forbindelse er, at man ønsker at reducere antallet af menighedsrådsmedlemmer til max 9/10, hvor vi i dag har 12 i vores sogn, og Fredens Kirke f.eks. har 15. Begrundelsen herfor er tilsyneladende vanskelighed ved at finde menighedsrådsmedlemmer. Nu var det for det første ikke alle steder, der var problemer, men man taler så meget om narrativer, og i denne forbindelse bliver fortællingen en nedgangsfortælling, som jeg ikke synes folkekirken og vi, der arbejder i den, fortjener.

Udvalgets indstillinger har uden forudgående bred diskussion dannet grundlag for en bred politisk aftale indgået den 21. maj 2025, der skal danne udgangspunkt for lovforslaget, som udsendes hen over sommeren. Aftalen er på få punkter ændret i forhold til udvalgets indstilling, blandt andet er der kommet fokus på den grønne omstilling. Men hovedtendensen er klar: Forslagene og tankegangen er at flytte magten opad og reducere menighedsrådene til aktivitetsudvalg!

Det var ikke lige den revision, vi sukkede efter. Så vi holder os klare ved tangenterne!