Skt. Knud og Benedikts skrin
Helgenskrinet
Selv om Odense allerede i 988, da vi hører byens navn nævnt første gang, var en betydelig by efter datidens forhold og tilmed bispesæde, var det ikke mindst drabet på kong Knud og hans mænd i Skt. Albani Kirke i Odense den 10. juli 1086, der fik længerevarende betydning for byens udvikling i middelalderen.
Snart indtraf der mirakler ved kongens grav, og hans jordiske rester blev derfor gravet op i 1095 og overført til den nye frådstenskirke vest for Albani Kirke.
I 1100 eller 1101 blev kong Knud helgenkåret af paven - og nogenlunde på samme tid fik kirkerne i andre europæiske lande også kongehelgener.
Tilbedelsen af Knud den Helliges relikvier i Skt. Knuds Kirke - hvor de i mange år stod i et fornemt helgenskrin ved højalteret eller i kirkens krypt - fik stor betydning for byen.
Søjleskrinet set fra oven med indhold afknogler og tekstiler. Prøver viser, at knoglerne stammer fra én person, mellem 35 og 45 år, der er død efter forskellige læsioner, bl.a. brud på korsbenet, så alt tyder på, at det faktisk er helgenkongens jordiske rester.