Om knap en måned tiltræder det nye menighedsråd i Sankt Knuds Sogn. Valget betød, at de nye valgte medlemmer af menighedsrådet omfatter syv erfarne medlemmer, der har siddet i menighedsrådet i minimum fire år, og fem, som er mere eller mindre nye i menighedsrådsarbejdet. Vi ”gamle” i menighedsrådsarbejdet glæder os til det kommende samarbejde, og ikke mindst til at få nye input og nyt blik på vores hidtidige løsninger og forslag.

Der var fin interesse for valget i Sankt Knuds Sogn, og vi fik ved kampvalg valgt vores 12 menighedsrådsmedlemmer, ligesom vi fik valgt fire stedfortrædere. Debatten inden selve valghandlingen var god og afklarende, og valgresultatet afspejler med stor sandsynlighed de aktive kirkegængeres holdning.

I perioden efter menighedsrådsvalget den 17. september var nogle af de umiddelbare kommentarer, at kun 1,3% af folkekirkens medlemmer stemte til menighedsrådsvalget, og at det var et problem, for var menighedsrådene så egentlig repræsentative? Var det ikke et skindemokrati? Udtalelserne kom fra kirkepolitikere, politiske kommentatorer og desværre også fra kirkens egne folk.

Udtalelserne vidner om manglende historisk viden, desværre også hos dem, som burde have den viden. I maj 2017 udkom ”Betænkning fra Udvalget om menighedsrådsvalg og fremtidig valgform”. Baggrunden for nedsættelse af udvalget var, at for mange menighedsråd blev valgt ved aftalevalg uden afstemning men med en kandidatliste. Hertil kom, at de få steder, der blev afholdt afstemningsvalg, var valgprocenten lav. Udvalgets opgave var at overveje, hvordan menighedsrådenes demokratiske legitimitet kunne sikres, ligesom en ændring af valgformen skulle leve op til kravene om åbenhed og demokrati.

Udvalget kom frem til at foreslå valgforsamlinger (generalforsamlingsmodellen), og i et særligt notat af professor Grønnegaard Christensen konkluderer han, at der ”ikke nødvendigvis er negative konsekvenser for sognedemokratiets legitimitet ved overgang til generalforsamlingsvalg”. Sognedemokratiets legitimitet bestemmes også af medlemmernes aktive deltagelse, og som han påpeger, vil et generalforsamlingsvalg ikke ændre på det.

Udvalgets arbejde resulterede i en ny valglov, som skulle afprøves første gang ved menighedsrådsvalget 2020. Her udtalte det daværende By-, Land- og Kirkeministerium, at ”Den nye form for valg til menighedsråd er kommet godt fra start”. I alt blev der valgt 12.113 menighedsrådsmedlemmer på valgforsamlingerne, 163 menighedsråd manglede efter valgforsamlingen et eller flere medlemmer. Den daværende kirkeminister Joy Mogensen udtaler: ”Jeg bliver varm om hjertet ved tanken om, at over 12.000 engagerede danskere rundt omkring i hele Danmark har stillet sig til rådighed for det vigtige arbejde i landets menighedsråd. De har nu et klart mandat til at tage vare på det vigtige lokale kirkeliv til gavn for medlemmer og lokalsamfund”.

By-,Land- og Kirkeministeriet har i slutningen af september offentliggjort resultatet af menighedsrådsvalg 2024 efter valgforsamlingerne har været afholdt. 10.135 menighedsrådsmedlemmer blev valgt på valgforsamlinger, 518 menighedsråd manglede et eller flere medlemmer. Tallene er dog ikke endelige, da 169 menighedsråd ikke har indsendt oplysninger endnu. Det er også vigtigt at slå fast, at tallene fra 2020 og 2024 ikke viser tallene, som de så ud efter yderligere valgforsamling og evt. afstemningsvalg. De endelige tal for 2024 kommer først sidst i november.

Jeg medgiver, at tallene efter valgforsamlingerne i 2024 er knap så gode som i 2020, men lad os nu se det endelige resultat. Men at udtale, at det, at kun 1,3% af de stemmeberettigede stemte betyder, at de nye menighedsråd har et demokratisk problem, er hovedrystende. Valgloven er jo netop indrettet på en måde, så kun de aktive kirkemedlemmer får indflydelse. Der er ingen af lovens fædre, der havde forestillet sig, at hele sognet eller store dele af sognene skulle møde op til valgforsamlingerne. Det ville jo give et stort logistisk problem. Så når man kommenterer og vurderer et valgresultat, så må man i det mindste kræve, at man gør ud fra valgsystemets præmisser.

Og, kunne man spørge, hvorfor nu al den valglovssnak? Jo, for mig er det vigtigt, at de nye menighedsrådsmedlemmer, der går i gang med deres arbejde ved det nye kirkeårs begyndelse, og som har valgt at engagere sig i kirken og bruge en del af deres fritid på det kirkelige arbejde til gavn for os alle sammen, gør det i bevidstheden om, at de har et demokratisk mandat og rettelig repræsenterer menigheden i - in casu - Sankt Knuds Sogns.

Og jeg vil tilslutte mig den tidligere kirkeminister: man bliver helt varm om hjertet over, at så mange vil arbejde for at udvikle og understøtte det lokale kirkeliv. Det ville have været dejligt, hvis kommentatorer mm. også havde haft blik for det. 

Eva Haue

Sankt Knuds Sogns Menighedsråd

Formand