Mindegudstjeneste i anledning af 150-året for H.C. Andersens død

Mindegudstjeneste i anledning af 150-året for H.C. Andersens død

Mindegudstjeneste i anledning af 150-året for H.C. Andersens død

Mandag 4. august 2025, kl. 14:00
Odense Domkirke, Klosterbakken 2, 5000 Odense C
Biskop Mads Davidsen

Mandag den 4. august 2025 er det præcis 150 år siden, H.C. Andersen døde. Det markerer vi med en mindegudstjeneste i Odense Domkirke – den kirke hvor eventyrdigteren i sin tid blev konfirmeret, og som derved kom til at markere et startskud til hans liv og forfatterskab, der endnu i dag kaster lange skygger ind i vores fælles kulturarv.

Ved gudstjenesten ønsker vi at mindes H.C. Andersen – ikke kun som nationalikon og æresborger, men som menneske, digter og kunstner. Med lige dele fest og eftertanke fejrer vi hans liv og virke, som satte Odense, Fyn og hele Danmark på verdenskortet.

Gudstjenesten finder sted mandag den 4. august kl. 14.00 i Odense Domkirke.

Biskop Mads Davidsen prædiker og Herning Kirkes Drengekor medvirker med musikalske indslag, der trækker tråde mellem Andersens liv og hans kunstneriske virke i ord og toner.

Alle er hjerteligt velkomne til at deltage i denne særlige gudstjeneste. Af hensyn til planlægningen beder vi om tilmelding senest den 25. juli.

Adgangskort og praktiske oplysninger sendes ud umiddelbart før dagen.

Herning Kirkes Drengekors medvirken er støttet af Ingeniør N. M. Knudsens Fond.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed