Denne klumme kommer hovedsagelig til at handle om generelle kirkeforhold og ikke så meget om Sankt Knuds Sogn. For folkekirken er i den grad i medierne i øjeblikket.

Den 11. august blev der offentliggjort en undersøgelse fra Arbejdstilsynet, der viste, at ansatte i bl.a. folkekirken har den højeste jobtilfredshed sammenlignet med andre brancher. Undersøgelsen var baseret på besvarelser fra mere end 30.000 lønmodtagere. Jobtilfredsheden lå på en score på 8,1, hvor 10 er bedst. Begrundelserne for den høje score var bl.a., at jobbet i høj grad giver selvtillid og arbejdsglæde og indflydelse på, hvordan arbejdsopgaver udføres. Det var jo et dejligt resultat.

Men den 14. august kom kirkens folk ned på jorden igen, for den dag havde DR et langt indlæg i ”21 Søndag” om arbejdsmiljøet i folkekirken. Indlægget var baseret på en digital spørgeskemaundersøgelse udsendt til godt 6000 ansatte i folkekirken, konklusionerne i undersøgelsen er baseret på de ca. 3000, der besvarede undersøgelsen.

Deltagerne i undersøgelsen blev bl.a. spurgt om, ”hvor tilfreds er du alt i alt som medarbejder i folkekirken?” Her svarer 82%, at de er tilfredse eller meget tilfredse, kun 2% er meget utilfredse og 6% utilfredse. Igen et dejligt resultat, der dog ikke affødte mange bemærkninger i DR´s indlæg.

Et andet spørgsmål i undersøgelsen var:” Har du inden for de sidste fem år været udsat for nedgørelse (fx blevet hånet, irettesat eller skældt ud foran kolleger eller blevet holdt uden for/ ignoreret) i forbindelse med dit arbejde?  Hertil svarer 34% ja.  Dette svar har affødt store overskrifter, det hævdes således, at én ud af tre af kirkens medarbejdere har været udsat for mobning. Det er måske en lidt voldsom konklusion.

Selvfølgelig skal man ikke mobbes, når man går på arbejde, men sker det, skal der tages hånd om det. Det er vigtigt at have klare retningslinjer for, hvordan man som medarbejder skal forholde sig i en sådan situation, ligesom der skal være klare retningslinjer for, hvordan man som leder skal agere. Vi vil naturligvis benytte anledningen til at se vores procedurer efter er her i Sank Knuds Sogn.

Desværre blev DR´s undersøgelse brugt til et angreb på menighedsrådene, dels fokuserede man på menighedsrådsmedlemmer som årsag til dårligt arbejdsmiljø, dels var selve konstruktionen med menighedsrådene som personaleledere urimelig og endelig mangler menighedsrådsmedlemmerne kompetencer, herunder ledelseskompetencer. Et temmelig utilsløret og urimeligt frontalangreb på menighedsrådsloven og hermed på folkekirkens demokratiske fundament. Uden at komme med forslag til et andet ledelsessystem så hævder kritikerne, at alt andet end menighedsrådenes personaleindflydelse vil være at foretrække. Egentlig vil man vishelst reducere menighedsrådene til ”eventmagere”. Jeg savner lidt respekt for det kæmpe arbejde, de frivillige menighedsrådsmedlemmer lægger i kirken.

Naturligvis kan man diskutere folkekirkens ledelsesstruktur, men må jeg stilfærdigt sige – også på baggrund af mange års erfaring i den offentlige administration – intet ledelsessystem er stærkere end det svageste led. Uanset om det led er en kontaktperson, en provst eller en helt anden!

Nu skal vi snart have bispevalg, her spiller menighedsrådene en vigtig rolle, idet vi er med til at vælge den nye biskop. Styrken ved den danske folkekirke er jo netop, at menigheden repræsenteret ved menighedsrådene har indflydelse og f.eks. er med til at vælge de gejstlige ledere, og altså også bisper. Nu mangler vi bare kandidater, vi kan vælge imellem.

Eva Haue

Sankt Knuds Sogns menighedsråd

Formand