På tidsrejse i salmebogen

Årets TV-julekalender på DR er Tidsrejsen 2, hvor hovedpersonerne ved hjælp af en tidsmaskine rejser tilbage til middelalderen og ud i fremtiden. Det kan vi andre ikke. Men med salmebogen i hånden kan vi alligevel rejse i tiden.

Tidsrejsen findes i flere af Grundtvigs salmer: Påskeblomsten (DDS 236) tager os med tilbage til Jesu grav, så vi kan se, at opstandelsen er sand, og til jul rejser vi med juleaftens hovedsalme, Det kimer nu til julefest (DDS 94), til krybberummet i Betlehem, hvor hyrderne viser os det lille barn i vuggen.

Grundtvig tog udgangspunkt i salmen Vom Himmel hoch, da komm’ ich her, der var Luthers forsøg på at lade englen fortælle juleevangeliet for børn. Som så ofte før nøjes Grundtvig dog ikke med at oversætte Luthers salme. Han skriver i grove træk en ny salme, hvor det ikke længere er englen, der fortæller, men læseren, der ved selvsyn oplever, hvad der skete julenat. 

Tidsrejsen begynder med kirkeklokkens kimen julenat. Den kalder os ind i juleevangeliets utrolige begivenheder, iklæder os hyrdernes skikkelse og tager os med til krybbekanten. Og når vi har set, hvad hyrderne så, kan vi drage et lettelsens og glædens suk over, at vi med egne øjne har set, at julens glæde er sand: Ja, sjunge hver, som sjunge kan: Nu tændtes lys i skyggers land!

Sådan er Grundtvig i sine salmer tidsrejsernes mester: Han bruger salmerne som et redskab til at forbinde fortidens begivenheder ved krybbe og kors med den troendes nutid, så 2000 år pludselig forsvinder. 

Derfor kan vi invitere krybbebarnet med til fest, som vi gør det i salmens sidste vers: Kom, Jesus, vær vor hyttegæst, hold selv i os din julefest! Julenats glæde er nemlig den samme, uanset om vi sidder plantet på en fynsk kirkebænk eller står i en stald i Betlehem.

Sognepræst Nicolai Røge

Klummen er bragt første gang i Stiftsavisens december 2024