Internationale sommerkoncerter

Internationale sommerkoncerter

Internationale sommerkoncerter

# Nyheder

Internationale sommerkoncerter

Traditionen tro slår Odense Domkirke dørene op for en perlerække af flotte koncerter med internationalt anerkendte kunstnere fra ind- og udland i juli måned. Se det samlede program her eller snup en folder i kirken. Der er fri entré til alle koncerter.

Klokkespilskoncert: Elizabeth Vitu, Frankrig

Onsdag 10. juli 2024, kl. 14.00 - 14.45

Elizabeth Vitu (f. 1957, Charlotsville, USA) studerede klokkespil i ved Charles Chapman i Luray, Virginia (USA).

Hun står bag Den Internationale Klokkespilsfestival i Perpignan i Sydfrankrig og er for nylig blevet udnævnt til klokkenist i Carcassone.

Koncerten høres bedst fra Eventyrhaven, men vil også blive vist på storskærm i Domkirkens konsistoriesal.

  

Orgelkoncert: Carl Adam Landström, Malmø - Sverige

Onsdag 10. juli 2024, kl. 16.30

Værker af Oskar Lindberg, Monica Dominique og improvisation.

Foruden cd-indspilninger, radio- samt tv-medvirken har Carl Adam haft æren at spille ved Nobelfesten. Han var igennem flere år organist i Katarina Kyrka i Stockholm, men siden 2011 organist ved Sankt Petri kyrka i Malmö, hvor han er ansvarlig for den omfattende koncertvirksomhed – ofte i samarbejde med Malmö Symfoniorkester.

  

Orgelkoncert: Søren Johannsen, Christians Kirke - København

Tirsdag 16. juli 2024, kl. 16.30

Søren Johannsen, organist og dirigent, tog organisteksamen i 1992 fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. I dag er han organist ved Christians Kirke i København.

Med det klassiske orgelrepertoire har Søren Johannsen givet en række koncerter i Danmark og i udlandet. Han har bl.a. opført J. S. Bachs samlede orgelværker fire gange i koncertrækker og en gang over 22,5 timer i samme døgn.

 

Klokkespilskoncert: Peter Langberg, Danmark

Lørdag 20. juli 2024, kl. 12.00 - 13.00

Peter Langberg, der er kendt som Danmarks førende klokkenist, begyndte sin musikalske uddannelse med organist- og diplomeksamen fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 1968. I 1979 grundlagde han Løgumkloster Kirkemusikskole og indførte klokkenistundervisning som den første og hidtil eneste institution i Skandinavien.

Koncerten høres bedst fra Eventyrhaven, men vil også blive vist på storskærm i konsistoriesalen

 

Orgelkoncert: Sigurd Øgaard, Bergen - Norge

Tirsdag 23. juli 2024, kl. 16.30

Sigurd Melvær Øgaard (f. 1978 i Bergen) har siden september 2015 været ansat som domkantor i Bergen med hovedvægt på orgelspil. Han har koncerteret både i Europa og USA, bl.a. i St. Bavo-kirken i Haarlem (Holland), katedralerne St. Paul’s, Westminster og Coventry (England), og Washington National Cathedral (USA). Øgaard skriver også musik og har blandt andet udgivet to stykker for violin og orgel – Christmas Fantasy og Peace – på MorningStar Music Publishers.

 

Klokkespilskoncert: Goos Ten Napel, Haugesund - Norge

Lørdag 27. juli 2024, kl. 12.00 - 13.00

Goos Ten Napel er født i Holland og kom til Norge og Suldal som kantor i 1994. Fra 2010 har han været kantor i Vår Frelsers Kirke i Haugesund, og er der blandt andet dirigent for Vår Frelsers Kantori.

Koncerten høres bedst fra Eventyrhaven, men vil også blive vist på storskærm i konsistoriesalen


Orgelkoncert: Mads Høck, Grundtvigs Kirke - København

Tirsdag 30. juli 2024, kl. 16.30

Mads Høck er elev af domorganist Bo Grønbech og professor Hans Fagius og professor Dan-Olof Stenlund fra Det kongelige danske Musikkonservatorium. Siden 2005 har Mads Høck været organist ved Grundtvigs Kirke, København.

Som komponist har Mads Høck på bestilling skrevet en række værker til kor, orgel, trompet og basun - bl.a. jubilæumsværket ”Procession” til organistfagforeningen DOKS’ 100års dag.

 

Lunchtime-koncert med franske fristelser: Fløjtenist Eva Østergaard og domorganist Randi Mortensen

Fredag 12. juli 2024, kl. 12-00 - 12-45

Fredag 19. juli 2024, kl. 12.00 - 12.45

Fredag 26. juli 2024, kl. 12.00 - 12.45

Værker af Alain, Langlais, Martin, Vierne og Bach for fløjte og orgel

Eva Østergaard er uddannet fløjtenist fra Det Jyske Musikkonservatorium, med debut fra Solistklassen i 1994.

Siden 2010 har Eva Østergaard været kammermusiker og solist på freelancebasis, med talrige koncerter i Danmark, i Europa, Kina og USA. Samtidig er hun en meget engageret instrumental- og kammermusikinstruktør.

Randi Mortensen er uddannet kirkemusiker med debut fra Det jyske Musikkonservatoriums solistklasse i Århus 1997, som elev af domorganist Anders Riber med videregående studier ved Musikhochschule i Luzern, Schweiz samt ved Conservatorium Van Amsterdam. Siden 2011 har Randi Mortensen været domorganist ved Odense Domkirke, Skt. Knuds Kirke.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed