Klokkerne ringer for H.C. Andersen

Mandag den 4. august er det 150 år siden, H.C. Andersen døde. For at markere dagen ringer klokkerne i Odense Domkirke lidt længere end sædvanligt, når morgenringningen forlænges fra kl. 8.00 til 8.10. Det sker ikke for at varsle død, krig eller ildebrand, men for at minde os om et liv, der stadig klinger med i vores fælles bevidsthed. Klokkerne ringer ikke kun for H.C. Andersen, men også for os, der bor i Odense – os, der stadig læser, lytter og bevæges af hans forfatterskab.

Det kan lyde bagvendt at fejre en dødsdag, men i dette tilfælde giver det mening. For nok døde H.C. Andersen i 1875, men hans tanker, fortællinger og beskrivelser af mennesker og deres liv lever videre. Derfor er der ikke grund til sorg, men til glæde. Glæde over et forfatterskab, der fortsat inspirerer og rører mennesker verden over. Glæde over, at én mands stemme stadig har noget at sige os her 150 år efter hans sidste åndedrag.

Klokkeringningen i Domkirken markerer samtidig begyndelsen på en række markeringer af Andersens død efteråret igennem. Her vil en foredragsrække, der er muliggjort gennem støtte fra H.C. Andersen Fonden, sætte fokus på Andersens liv og forfatterskab og på litteraturens rolle i forhold til livets store spørgsmål om liv, død og evighed. Alt sammen temaer, som Andersen ikke gik udenom, men formåede at give poetisk dybde og menneskelig varme.

Gennem foredragene ønsker vi at vise forskellige vinkler af H.C. Andersens univers, men samtidig er det vores håb at kunne illustrere, hvordan litteraturen også i dag formår at levere stof til en fælles fortælling, der lever videre i generation efter generation.

Måske er det netop dét, H.C. Andersen viser os: at litteraturen kan bære os ind i det fælles. At den kan trække en linje mellem tider og mennesker, så vi derigennem erfarer, at vi aldrig står alene – hverken i livet, glæden, sorgen eller håbet. For det budskab er også kirkens ærinde. Søndag efter søndag lytter vi til fortællinger, som blev til i en anden tid, men som stadig vækker genklang i os i dag. Fortællinger om Gud og mennesker, liv og død – og om det Ord, der ikke forgår.

For nok skrev H.C. Andersen ind i sin tid, men han skrev også ud over den. Hans stemme lever – i vores by, i vores sprog og i vores fortællinger. Derfor er der al mulig grund til at fejre, ikke bare hans død, men også det levende minde, han efterlod hos os.