23/01/2026 0 Kommentarer
Nyoprettet stilling som korleder og organist
Nyoprettet stilling som korleder og organist
# Nyheder

Nyoprettet stilling som korleder og organist
En stilling som korleder og organist ved Odense Domkirke, Skt. Knuds Kirke og Graabrødre Klosterkirke er ledig til besættelse per 1. maj 2026. Stillingen er en fuldtidsstilling, bevilget som en tre-årig projektansættelse med mulighed for efterfølgende fastansættelse, og omfatter foruden korarbejde og orgelspil ved gudstjenester og kirkelige handlinger i begge sognets kirker bl.a. koncertaktiviteter, plejehjemsgudstjenester, sognearrangementer, kalendermøder, kommunikation og koradministration.
- Stillingen forudsætter et højt fagligt kompetenceniveau inden for korledelse og solide kvalifikationer som orgelspiller.
- Vi lægger vægt på gode samarbejdsevner, loyalitet, engagement, ansvarlighed og evnen til at arbejde selvstændigt.
- Vi tilbyder attraktive rammer og et inspirerende arbejdsmiljø med stor indflydelse på eget arbejdsliv.
Skt. Knuds Sogn er et levende og aktivt citysogn med knap 10.000 indbyggere, og som domkirke er Skt. Knuds Kirke et kulturelt og kirkemusikalsk samlingspunkt for Odense by og Fyens Stift.
I menighedsrådets vision lægges der vægt på fastholdelse og videreudvikling af det høje musikalske niveau i domsognets gudstjenester og koncerter. Vi søger en organist og korleder, der sammen med sognets to øvrige organister vil bidrage til at videreføre og styrke de to kirkers rige musikliv med særligt fokus på korarbejdet.
Kommentarer