Min klumme skal denne gang handle om kirken og pressen, for Odense Domkirke har været og kommer i vælten i den nærmeste tid. Lad mig starte med fremtiden.

Programmet for kongeparrets besøg i Odense den 1. juni 2026 er netop blevet offentliggjort, og heraf fremgår det, at kongeparret skal besøge Odense Domkirke. Det er vi rigtig glade og stolte over. Vi, menighedsråd og personale, synes jo, vi har en ualmindelig flot kirke med en altertavle, der er en af de flotteste træaltertavler i Europa, ligesom vi i krypten har historien liggende i form af flere konge- og dronningegrave, herunder den sidste vikingekonges skelet. Vi har meget at fortælle om og vise frem, og vi har i de sidste mange år arbejdet for, at ikke mindst fynboerne skulle være bevidste om deres domkirkes storhed og særlige indhold. Derfor er vi særligt stolte over, at Hoffet har ønsket at besøge Domkirken.

Nogle få af os har kendt til besøget i et stykke tid, og forberedelserne har været i gang længe. Det bliver et besøg med en begrænset persondeltagelse, og der bliver således ikke offentlig adgang til Domkirken. Men der er masser af plads foran Domkirken!

Det er klart, at pressen er interesseret i et så fornemt besøg. Pressemeddelelsen blev udsendt kl. 9.00 og 9.18 ringede den første journalist til mig, og næsten samtidig blev kirkekontoret ringet op. Vi svarer meget gerne og fortæller gerne om vores kirke. Vi blev også spurgt ind til detaljer for besøget, noget har vi fortalt men ikke alt, det gør ikke noget, hvis kongeparret også bliver mødt af nogle få overraskelser.

For et par uger siden var det os, der inviterede pressen inden for, da vi udsendte en pressemeddelelse om, at Odense Domkirke igangsatte en indsamling af guld, som skulle bruges til et guldspænde til biskoppens nye bispekåbe. Det er jo ingen hemmelighed længere, at Odense Domkirke er i gang med at få udarbejdet en ny bispekåbe. Det er en skal-opgave, idet den bispekåbe, der blev udarbejdet for godt 20 år siden, blev syet ind til daværende biskop Tine Lindhardt på en måde, så den ikke kunne syes ud igen. Indsyningen kunne ikke ske på anden måde, og selvfølgelig kunne man overveje, om man i ”stillingsopslaget” til den nye biskop skulle skrive, at vedkommende skulle være højst 160 cm høj og smal over skuldrene, men det ville nok indskrænke ansøgerfeltet temmelig meget! Vores nye biskop har brugt den gamle – og flotte – bispekåbe fra 1903, men den kan ikke tåle at blive brugt ret meget mere. Guldtrådene knækker og ofte ned- og udpakninger er ikke godt for det sarte stof.

Den nye bispekåbe er fremtidssikret, så den kan syes både ind og ud uden problemer. Men altså, den nye bispekåbe skal have et nyt spænde, og her har vi så foreslået, at de fynboer, der har lyst, kan bidrage med guld, de måske blot har liggende, så deres historie kan blive en del af det nye bispespænde. Det er vist ikke set før i nyere Danmarkshistorie, og vi har da været spændte på, hvordan forslaget blev modtaget. Pressen var meget interesseret i historien, og der er næsten ingen avis i Kongeriget, der ikke har bragt historien mere eller mindre udførligt. Heldigvis med en positiv vinkel, og i den ånd, forslaget er foreslået: Fællesskab. At giverne får en fællesskabsfølelse med kirken og bispekåben. Man bliver rent konkret en del af noget større.

Heldigvis er forslaget om guldindsamling blevet modtaget positivt af mange fynboer, men jeg ville da lyve, hvis jeg ikke tilstod, at vi var spændte. Kort tid efter pressemeddelelsen blev sendt ud, modtog jeg en mail fra en dame, der dels skrev, at det var en rigtig god ide og dels ville donere guld. Det var en mail, jeg blev meget glad for, jeg tog det som en indikation for, at vi ikke var helt ude af trit med fynboerne. Tak for det.

Vi har allerede modtaget mange gulddonationer, men er ikke i mål endnu. Donationer modtages fortsat med glæde. Når det hele er på plads, har vi ikke alene en af landets flotteste domkirker, men også en af landets flotteste bispekåber. Med fynsk guld!!

Eva Pilgaard Haue

Sankt Knuds Sogns Menighedsråd

Formand