For knap tre uger siden var min mand og jeg til Skærtorsdagsgudstjeneste i Odense Domkirke. Den fejrer vi som en måltidsgudtjeneste, hvor vi alle sidder ved ét langt bord, der strækker sig ned gennem midtergangen. Vi var vel godt 80 personer. Ved siden af os sad et ægtepar fra Nyborg og overfor et par fra Thurø. Begge par forklarede, at de havde hørt om vores måltidsgudstjeneste og fik lyst til selv at opleve den. For som de sagde: ”Domkirken er jo også vores kirke”.

Det var en udtalelse, jeg blev rigtig glad for. For Odense Domkirke er naturligvis en sognekirke for dem, der bor i Sankt Knuds Sogn, men den er også Fyens Stifts hovedkirke, og derfor netop kirke for alle dem, der bor i Stiftet. At skabe en generel følelse af samhørighed med Domkirken, ovenikøbet måske være lidt stolte af Domkirken, har vi i de sidste år arbejdet meget bevidst på at skabe og understøtte. Da vi i 2023 fejrede altertavlens 500 års jubilæum med besøg af Dronning Margrethe, var formålet at sætte fokus på Domkirken, og ikke mindst gøre opmærksom på, at der i kirken var klenodier på europæisk niveau. Vi synes, vi er lykkes på de parametre, vi har således oplevet et boom i besøgstallet, og der er stor opbakning til vores rundvisninger.

Men opgaven er ikke alene at sætte fokus på kulturarven, at være kirke er så meget andet og mere end kulturarven. Vi har derfor sat os nogle mål/visioner for arbejdet i de to kirker i Sankt Knuds Sogn, nemlig Odense Domkirke og Gråbrødre Klosterkirke.

Menigheden i vores sogn er relativ ung, vi har derfor valgt at fokusere på dåb og vielser. Vi har generelt mange især dåb i sognet, alligevel har vi en fornemmelse af, at nogle afholder sig fra en dåb eller kirkelig vielse, fordi de føler, at det lægger op til en lidt større fest/ fint tøj mm. Det, synes vi, er en skam, og vil arbejde på at nedbryde de eventuelle fordomme. Der er, som mange nok ved, nedsat en dåbskommission, som netop har offentliggjort forskellige forslag til ændringer i dåbsritualet. Også den drøftelse vil vi gå ind i.

Vi har netop fejret 80-året for Danmarks befrielse, og min og de efterfølgende generationer har levet med fraværet af større og længerevarende krige i Europa. Vi har været heldige, men nu ser situationen anderledes ud, og mange føler sig utrygge og rådvilde. Vi har besluttet, at vi som kirke og ikke mindst som domkirke har en forpligtelse til at udarbejde et åndeligt kriseberedskab, som kan træde til ved større utrygge begivenheder og situationer, men som også skal kunne bruges efter behov i hverdagen.

At være kirke er ikke mindst gudstjenesterne. Vi vil gerne sikre et højt liturgisk og musikalsk niveau i domkirkens gudstjenester. Vi har de sidste år foretaget nogle ændringer i liturgien, som skal bidrage til at skabe en højtidelig og særlig stemning. At komme til gudstjeneste i domkirken må gerne være noget særligt, som aktiverer mange sanser. Vi arbejder på fremover at kunne ansætte en kantor, så korarbejdet på tværs af vores kirkers kor bliver systematiseret og understøttet, så korsangen bliver om muligt endnu bedre.

Vi er så heldige, at vi i vores sogn har to meget forskellige kirker. I vores visioner har vi understreget, at vi gerne vil udvikle liturgi og musik, der passer specielt til Graabrødre Klosterkirkes særlige karakter, muligheder og begrænsninger. Vi forestiller os, at de mere intime forhold vil passe godt til familie- og børnegudstjenester, og det vil vi gerne afprøve. Herudover vil vi gerne samarbejde med Klosteret om forskellige kulturelle aktiviteter.

Vi har i mange år deltaget i Odenses mange mere officielle aktiviteter såsom blomster- og H. C. Andersen festival. Det gør vi med glæde, og har gennem vores aktiviteter fået kontakt med en mere bred kreds af byens beboere. Det er et arbejde, vi fortsat vil prioritere og udbygge. Samtidig har vi særlige aktiviteter, som appellerer generelt til byens befolkning. Vores mange koncerter og foredrag har de sidste år været mere end velbesøgte. Vi har i vores vision sat fokus på det diakonale arbejde og overvejer nye initiativer, men vil stadig holde fast i vores onsdagscafe, morgensang mm..

Vores kirker er ingenting uden vores dygtige medarbejdere, og dem vil vi gerne holde på. Vores arbejdspladser skal være attraktive, hvor der er arbejdsglæde, ordnede forhold, mulighed for efteruddannelse, studieture og udflugter og meget mere. Herudover har vi engagerede frivillige. Dem skal vi forkæle lidt mere, dels så de bliver hos os i længere tid, og dels så flere har lyst til at blive frivillig hos os.

Vi lever i en tid med forandringer. Selvom kirkens fundament bygger på et gammelt budskab og traditioner, så skal kirken fortsat kunne tale ind i forandringerne. Vi arbejder ivrigt på at skabe de bedste vilkår herfor.