Julen kommer ofte bag på os. Efteråret er knapt forbi, men lige pludselig er det alligevel første søndag i advent. December er en travl tid med mange aktiviteter og mange ting, man skal nå. Det er vigtigt at give sig selv lov til at slappe af og få pulsen ned. Det kan man få til de mange gudstjenester, der er i vores kirke i december måned, og måske kan man samtidig blive klogere på sig selv og sin selvforståelse. I december har vores kirker også et væld af kulturelle tilbud, den ene flotte koncert efter den anden, og i dagene 19. – 22. december er der daglige korte advents- og julematineer.  Følg med på vores hjemmeside mm. Der er meget at vælge imellem.

Her for nyligt anklagede en folketingspolitiker folkekirken for at være doven. Anledningen var det faldende dåbstal generelt i Danmark, som politikeren ikke mente, folkekirken tog alvorligt nok.  I vores sogn har vi i flere år haft en højere dåbsprocent end landsgennemsnittet, alligevel bør vi og alle i folkekirken tage sagen alvorligt. Og det gør vi også.  Ikke fordi målet i sig selv er en høj dåbsprocent, men fordi den vigende dåbsprocent kan være et udtryk for, at ikke alle er bevidste om, hvilken gave dåben er. Og det vil vi da gerne fortælle dem.

Vi har i menighedsrådet netop vedtaget et forsøg med drop-in dåb i Domkirken lørdag den 19. september 2026. Andre domkirker har forsøgt sig med stor succes, og vores præster, organister, og øvrigt personale er i gang med at tilrettelægge begivenheden, som både skal være værdig, festlig og mindeværdig.

Som mange måske ved, blev der i maj 2023 nedsat en dåbskommission, som skulle overveje ændring af dåbsritualet, som senest blev ændret i 1992. Anledningen var bl.a., at flere voksne og unge blev døbt, og det eksisterende dåbsritual henvendte sig måske mere til små børn: ”Lad de små børn komme til mig…”.

Man kunne jo forestille sig, at dåbskommissionens arbejde og den afledte debat kunne bidrage til at sætte fokus på dåben og engagere den almindelige befolkning i en samtale om vigtigheden af dåben. Desværre tror jeg, man har forpasset den mulighed. Debatten er primært foregået i en teologisk selvreferentiel kreds, som i høj grad har lukket sig om sig selv. For den almindelige folkekirkedansker har det ikke alene været vanskeligt at kunne forholde sig til de ofte spidsfindige teologiske argumenter, men det har også været vanskeligt at turde deltage i debatten. For sæt nu man afslørede, at man havde vanskeligt ved at se de store forskelle og i øvrigt mente, at det eksisterende ritual ikke var så dårligt.

Et andet emne, som drøftes både politisk og i kirkelige kredse er, at andelen af folkekirkemedlemmer falder. I hele landet er medlemsprocenten godt 70%, i Sankt Knuds Sogn godt 76%. Årsagerne til den faldende medlemsprocent er mange, men en af forklaringerne er indvandringen, hvor mange er muslimer, men hvor der også er kristne indvandrere fra andre trossamfund. En stor del af dem, der er indvandret fra Ukraine f.eks. tilhører som oftest den ortodokse kirke.

Måske er det baggrunden for, at hovedparten af de danske biskopper i et åbent brev til kirkeministeren har anbefalet, at det skal være muligt at blive medlem af folkekirken, selvom/hvis man samtidig tilhører et andet kristent trossamfund. Biskopperne argumenterer bl.a. med, at folkekirken er med til at binde Danmark sammen, at folkekirken skal være rummelig, og at et medlemskab af folkekirken ville bidrage til at integrere denne gruppe indvandrere.

Biskopperne støtter, at man giver fuldt medlemskab til alle herboende medlemmer af kristne trossamfund bl.a. medlemmer fra den katolske og ortodokse kirke.  Biskopperne angiver i deres indstilling om dobbelt medlemskab, at de er blevet inspireret af konkrete eksempler og nævner her f.eks. en person der er konverteret til katolicismen, men ønsker at forblive i folkekirken, eller en syrisk flygtning, der er medlem af den syrisk-ortodokse kirke.

Selvfølgelig skal folkekirken være åben og inkluderende, og Landsforeningen af menighedsråd anerkender da også dette. Man støtter dog ikke bispernes løsningsforslag, men mener, at medlemskab af folkekirken alene skal tilbydes medlemmer af andre Luthersk-evangeliske trossamfund.

I Danmark har vi en enestående demokratisk ordning med de lovbefalede menighedsråd. Hertil kan man blive valgt, hvis man er medlem af folkekirken. Menighedsrådet ansætter medarbejdere, vælger præster og bisper, har indflydelse på gudstjenestens liturgi mm. Åbner man op for medlemmer, der er rundet af et helt andet værdisæt, kan man frygte for holdningen til kvindelige præster, vielse af par med samme køn, gudstjenestens liturgi o.a. Måske vil biskopperne påpege, at de har en tilsynspligt/- mulighed, men de har næppe de tilstrækkelige ressourcer.

Set i lyset af de kampe, der lå bag etableringen af den luthersk-evangeliske kirke, hvor synet på sakramenter, opgør med gerningsretfærdighed, nadverforestillinger og præstegerningen i den grad var med til at definere den luthersk-evangeliske kirke i forhold til den katolske kirke, så er det vanskeligt at forstå, at det lige pludselig ikke betyder noget. Man kan vel ikke tro på én ting, når man er ét sted, og på noget andet, når man er i en anden kirke!

Det er vigtigt at have respekt for andre kirker. Det er også vigtigt at respektere andre kirkers trosgrundlag. Hvis folkekirken åbner for medlemmer af andre kirkesamfund, så markerer vi samtidig, at set fra vores synsvinkel er forskellene ikke så vigtige. Det mener vi nu nok ikke, hvis vi skal være helt ærlige, men vi kan under ingen omstændigheder tillade os at sige det om andre kirkers trosgrundlag. Det er et udtryk for mangel på respekt.

Det er alvorlige ting, der er på spil i øjeblikket, men det skal nu ikke hindre os i at glæde os til den tilstundende jul. Alle ønskes en rigtig glædelig jul. Og i vores kirke fejrer vi som bekendt julen den 24. december!

Menighedsrådsformand Eva Haue