Denne tekst er ikke skrevet ved hjælp af kunstig intelligens!

Hvorfor gør jeg mon opmærksom på det? Det skyldes, at der hen over sommeren har været en ivrig diskussion om præsters brug af kunstig intelligens i forbindelse med udarbejdelse af prædikener mm. Anledningen er, at Præsteforeningen den 13. maj 2025 udgav en temmelig detaljeret vejledning til ”Præsteforeningens prædikenhjælper”, som består af Chat-GPT 40, Gemini 2.0 og Claude 3,5, og som bliver beskrevet som ”en intelligent digital assistent”.

Prædikenhjælperen og vejledningen har givet anledning til kritik, bl.a. fordi vejledningen ikke alene beskriver, hvordan man kan få en af de digitale assistenter til at skrive en hel prædiken, men også giver eksempler på sådanne prædikener. Nogle har lidt provokerende spurgt, om præsterne er i gang med at overflødiggøre sig selv?!

I Domkirken og Gråbrødre Klosterkirke har vi tre præster ansat, som hver har deres prædikenstil. Deres prædikener er meget forskelligt bygget op, og de leverer dem i øvrigt også meget forskelligt. Det, synes vi i menighedsrådet, er en styrke, for menigheden er jo ikke en stor grå masse, der lytter på samme måde, associerer på samme måde eller bliver berørt på samme måde. 

Ansættelsen af en præst ved en kirke er en meget omhyggelig proces, hvor vi dels gennemgår ansøgninger, hvor præsten beskriver sig selv, og man får et indtryk af præstens faglighed, teologiske ståsted og udviklingsvillighed. Men centralt i processen er den prøveprædiken, som de udvalgte kandidater skal levere i forbindelse med en særlig tilrettelagt gudstjeneste. Prøveprædiken anskueliggør, hvordan præsten får hul på en tekst med det formål at formidle dens indhold og dybde til menigheden. Formidlingen er det centrale. Nogle tekster i tekstrækken er vanskelige og umiddelbart uforståelige, men præsten kan med sin faglige viden ikke alene forklare og udlægge teksten, men med sit store overblik og udsyn hæve budskabet op over teksten. Evnen til at gøre det og måden at gøre det på er forskellig fra præst til præst, og det er netop grunden til, at nogle præster bliver ansat til en bestemt kirke og andre ikke.

Jeg ville synes, der var vanskeligt i en ansættelsessituation, hvis jeg skulle sidde og være i tvivl om, hvorvidt en prædiken var et selvgjort produkt eller et produkt skabt via kunstig intelligens. Hertil kommer, at man kunne frygte, at (stort) brug af kunstig intelligens ved prædikenskrivning vil betyde, at prædikerne bliver mainstream, måske næsten grænsende til det kedelige. For en digital assistent er jo blot en maskine, der indsamler data, og derfor ikke har den evne til at tænke utraditionelt og på tværs, som mennesket har.

Jeg har i mit civile liv været taleskriver for flere politikere. I Fyns Amt skrev jeg ofte udkast til taler for Jan Boye, når det drejede sig om uddannelse, og i Undervisningsministeriet for forskellige ministre, når ministeren skulle holde taler inden for mit ansvarsområde. Vi ved jo godt, at f.eks. præsident John F. Kennedy, som leverede blændende taler, havde Ted Sorensen som officiel taleskriver. Så hvad er egentlig forskellen? Er hjælpen fra taleskrivere ikke at sammenligne med hjælpen fra kunstig intelligens?

For mig at se, er der en stor forskel. Politikere er generalister, som ikke kan have forstand på alt. Skal de derfor holde en tale om et specifikt emne, er det nødvendigt, at fagfolk fortæller dem, hvad sagen handler om og ikke mindst, indenfor hvilke rammer ministeren/politikeren kan agere. I nogle situationer er det også nødvendigt at gøre opmærksom på potentielle problemer. Som vi embedsmænd plejer at sige, så er vores vigtigste opgave at klæde ministeren på til den konkrete situation. Politikeren kan bruge den forberedte tale som et sikkerhedsnet, han/hun kan tale ud fra, og gøre talen til sin egen.

Men præsterne er fagfolk, som er uddannet til at forholde sig til og udlægge kristendommens tekster. De har en lang og grundig uddannelse bag sig. De har lært at læse teksterne på hebraisk og græsk, netop fordi de selvstændigt skal kunne forholde sig til tekstvarianter, oversættelsesproblemer mm, som kan have betydning for fortolkningen af teksten. Jeg mener ikke, den baggrund kan erstattes med kunstig intelligens, og jeg undrer mig over, at en fagforening lægger ved til en rumlen om, at præsters uddannelse kan være kortere. Direktøren for Præsteforeningen sagde som forsvar for den digitale præsteassistent: Internettet er jo opfundet!! Ja, det er det, men der sidder f.eks. stadig en organist bag orglet på trods af opfindelsen af højtalere, streaming mm.!

Som jeg nævnte, så har vi tre præster, der prædiker meget forskelligt. Jeg tror, at vi alle, der jævnligt kommer til gudstjenesterne ville kunne høre, hvis ikke de selv havde skrevet deres prædikener. Den individuelle stil kan ikke erstattes af kunstig intelligens. Og tak for det.