Jeg har brugt en stor del af sommeren med at have besøg i sommerhuset af børn og børnebørn. Her ligner jeg nok mange andre fra min generation. Det er en meget fin måde til at få renset hjernen ud og gøre den parat til de kommende udfordringer. Men sommertiden giver også plads til reflekterende stunder, hvor man tænker lidt over sit liv, og de valg man har truffet. Valg, der er med til at definere ens liv, og som giver livet indhold. Her tænker jeg ikke på valg af f.eks. ægtefælle, det er så lang tid siden, så ham har jeg vænnet mig til(!), næh det er snarere de valg, der har defineret min fritid her og nu.

For fire år siden blev jeg spurgt, om jeg ville stille op til menighedsrådet ved Sankt Knuds Sogn. Jeg var regelmæssig kirkegænger og derfor kirkevant, ligesom vi havde flere venner, der var knyttet til det kirkelige liv. Min mand havde været medlem af menighedsråd i tilsammen 20 år, men var stoppet otte år før, så man kan sige, at menighedsråd som sådan ikke var ukendt for mig. Jeg lod mig forholdsvis let overtale, og bildte mig selv ind, at jeg blot skulle sidde ”på sidste række midt for”, uden at blande mig eller være ansvarlig for ret meget. Sådan blev det ikke!

Jeg endte med at blive formand, og selvom jeg selv syntes, jeg var forberedt på opgaverne, så ramte virkeligheden også mig. Der var rigtig mange ting at tage stilling til, der var mange mennesker at have ansvar for. Som formand er man på hele tiden, jeg husker stadig, hvordan jeg, lige da jeg var tiltrådt, blev ringet op af en bekendt fra kirkeministeriet lillejuleaften midt i familiemiddagen, som ville fortælle, at der på grund af coronaudbruddet var planer om at opfordre kirkerne til at aflyse julegudstjenesterne. Jeg blev nødt til at forstyrre andre fra kirken i deres familiehygge, så der kunne blive truffet en beslutning for vores kirker.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at det for nogle er et stort arbejde at sidde i et menighedsråd. Der er bestemte poster, der skal besættes, og opgaver, der skal varetages, og det kræver møder, læsning af dokumenter, samarbejde med provsti og stift mm. Og ja, indimellem kunne man måske godt undvære et møde.

Jeg bliver nødt til at sige, at for mig er det ikke et arbejde. Det er en glæde, somme tider en besværlig glæde, men stadig en glæde. Jeg har fået så meget igen ved at sidde i menighedsrådet. Vi har et harmonisk menighedsråd, og det er en stadig glæde at tale om kirken og livet generelt med de meget forskellige medlemmer. Hver og en har forskellige kompetencer, som gør dig oplyst på områder, du ikke har forstand på eller endog ikke har tænkt på at få forstand på. Det er en stadig glæde at opleve dedikationen hos de ansatte, og for mig er det en ekstra glæde – og sejr – når jeg opdager kompetencer hos de ansatte, som ikke umiddelbart anvendes i deres job, men hvor vi så får fundet muligheder for at anvende dem.

Jeg er blevet klog på mange ting gennem menighedsrådsarbejdet. At finde ud af den kirkelige økonomi er en spiritusprøve i sig selv, men heldigvis har man folk omkring sig, der gerne vil hjælpe. Jeg er blevet meget klog på middelalderlige bygningsværker, på opvaskemaskiner og deres forskellighed, på profiltøj og meget mere.

Allervigtigst, så er det en stor glæde at komme i kirken og til kirkens arrangementer og se, hvordan menigheden i stigende grad støtter op om kirken, se, at der kommer mange mennesker til de arrangementer, man har besluttet i håbet om, at det skal styrke menighedslivet i sognet. Arbejdet i et menighedsråd er meningsfyldt, det har et formål, som ligger uden for dig selv, fokus er på næsten, på kirken og på menigheden. Lykkes man med det - selvom det måske ikke er hver gang - så får man så meget tilbage, som man ikke kan få ret mange andre steder!

Denne menighedsrådsperiode udløber her i efteråret, den 17. september er der valg til det nye menighedsråd. Jeg kan kun opfordre jer til at overveje at stille op / stille op. Vi har brug for gode kandidater / medlemmer af det kommende menighedsråd. Dit menighedsråd har brug for dig, og måske ved du ikke endnu, at du har brug for menighedsrådet. Kom og opdag det!!!

Med venlig hilsen

Eva Haue

Formand for Sankt Knuds Sogns menighedsråd