Måske har du lagt mærke til, at højmessens liturgi i Domkirken har været en smule anderledes i løbet af det sidst år. Vi har nemlig været i gang med et forsøg med ændringer i liturgien. Baggrunden for forsøget er et ønske om i højere grad at markere Domkirken som den af byens kirker, hvor man får den fulde gudstjenesteoplevelse med musik, prædiken og ritualer af højeste kvalitet i et højtideligt og storladent rum, hvor der er plads til at folde gudstjenesteliturgien ud i al sin skønhed.

Nu har forløbet nået sin slutning, og menighedsrådet har lagt sig fast på en form. Ændringerne består i at de liturgiske led Kyrie og Gloria nu indgår som led i højmessen - med variationer efter kirkeåret. Dåben er flyttet fra den hidtidige placering efter prædikenen til nu at ligge i første halvdel af gudstjenesten. Den sungne trosbekendelse indgår fremover også altid i gudstjenesten som menighedens fælles bekendelse. Korets motet har fået fast plads lige efter prædikenen, så den i højere grad tjener som et musikalsk åndehul, hvor der er tid til roligt at fordøje indtrykkene fra prædikenen, inden den næste salme skal synges. Kirkebønnen, der er menighedens fælles bøn, fremsiges nu af præsten foran alterett. Endelig vil man også kunne opleve, at præsterne i varierende omfang messer nogle af gudstjenestens led. Messe er en form for stiliseret sang, der er en århundrede gammel kirkelig tradition.

Det er alt sammen små tiltag, men menighedsrådet, sognets præster og organister håber at disse tiltag tilsammen skaber en harmonisk højmesse.