13/08/2026 0 Kommentarer
Foredrag med Anders Søgaard: Sandhed og kunstig intelligens
Foredrag med Anders Søgaard: Sandhed og kunstig intelligens

Hvad er sandhed?
Sandheden er kommet til forhandling. Kunstig intelligens udfordrer tilliden til det, vi ser og læser, og i en verden præget af krig, konflikter og stærke mænd er det ikke længere altid givet, hverken hvem der taler sandt eller hvad sandheden er.
Men spørgsmålet er langt fra nyt: Hvad vil det egentlig sige, at noget er sandt? Findes der en sandhed med stort S, som rækker ud over fakta og beviser? Og hvordan søger og finder vi sandheden som mennesker, samfund og kirke?
Foredragsrækken åbnes af Anders Søgaard, professor ved datalogisk institut på Københavns Universitet, som sætter fokus på sandhed i en verden med kunstig intelligens. Når maskiner kan producere tekst og billeder, der ligner noget menneskeligt, hvad betyder det så for vores evne til at skelne sandt fra falsk? Og hvordan bevarer vi tillid og dømmekraft i en tid, hvor grænsen mellem det virkelige og det fremstillede bliver stadig mere flydende? Kort sagt: Hvordan bestemmer vi over maskinerne, før de bestemmer over os?
Billetter købes på kirkens hjemmeside eller i døren. Pris: 50 kroner.
Dørene åbner 30 minutter før arrangementet begynder. Man skal være på plads senest 18.50, da pladsen ellers kan anvises til anden side.
Kommentarer