Foredrag med Iben Krogsdal: Kærlighed og salmer

Foredrag med Iben Krogsdal: Kærlighed og salmer

Foredrag med Iben Krogsdal: Kærlighed og salmer

Onsdag 8. april 2026, kl. 19:00
Odense Domkirke, Dronning Christines Plads 3, 5000 Odense C
50 kr.

Kærligheden omgiver os alle vegne: Den er i vores relationer, i vores savn, i vores største glæder og i det, der gør allermest ondt. Men hvad er kærlighed egentlig?
Det vil vi dette forår blive klogere på i Sankt Knuds Sogn.

Til denne tredje aften i forårets foredragsrække får vi derfor besøg af salmedigter og forfatter Iben Krogsdal. Med sin særlige evne til at forene poetisk sanselighed og teologisk eftertanke tager hun os med ind i det levende sprog, som gennem århundreder har forsøgt at indfange kærlighedens væsen.

Krogsdal vil åbne både sin egen salmedigtning og den moderne såvel som den klassiske salmetradition for os: Hvordan taler salmerne om kærligheden? Hvilke ord bruger vi, når det dybeste i menneskelivet skal synges frem? Og hvordan kan salmens sprog være et sted, hvor vi både genkender os selv og bliver ført et sted hen, som vi ikke helt vidste eksisterede?

Billetter købes på kirkens hjemmeside eller i døren. Pris: 50 kroner.
Dørene åbner 30 minutter før arrangementet begynder. Man skal være på plads senest 18.50, da pladsen ellers kan anvises til anden side.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed