18/11/2025 0 Kommentarer
Foredrag med Anne Marie Pahuus: Kærligheden som begreb
Foredrag med Anne Marie Pahuus: Kærligheden som begreb

Kærligheden omgiver os alle vegne: Den er i vores relationer, i vores savn, i vores største glæder og i det, der gør allermest ondt. Men hvad er kærlighed egentlig?
Det vil vi dette forår blive klogere på i Sankt Knuds Sogn.
Til denne første aften i forårets foredragsrække får vi derfor besøg af Anne Marie Pahuus, lektor i filosofi ved Aarhus Universitet. Med sit særlige blik for menneskelige fællesskaber og eksistentielle erfaringer åbner hun temaet ved at undersøge kærligheden som begreb: dens bredde, dens styrke og dens paradokser.
Pahuus tager os med ind i kærlighedens mangfoldighed gennem alt fra den lidenskabelige hengivelse over den stille og vedholdende omsorg til den kærlighed, der elsker, fordi den skal. Foredraget sætter scenen for de kommende tre aftener i rækker og giver et filosofisk fundament at stå på, før vi bevæger os videre ind i kærlighedens mange andre former.
Billetter købes på kirkens hjemmeside eller i døren. Pris: 50 kroner.
Dørene åbner 30 minutter før arrangementet begynder. Man skal være på plads senest 18.50, da pladsen ellers kan anvises til anden side.
Kommentarer