For nogen tid siden var jeg til 60 års fødselsdag hos en god bekendt. At fejre folk ved deres runde fødselsdage er altid en glædelig og dejlig begivenhed. Denne fødselsdagsfejring var dog noget særligt. For under normale omstændigheder ville den ikke have fundet sted. For ca. otte år siden var fødselaren nemlig død! I otte minutter slog hans hjerte ikke.

Historien er, at fødselaren er en ivrig cykelrytter og på denne tid for ca. otte år siden deltog han i et motionscykelløb, hvor hver enkelt rytter kørte i sit eget tempo. Somme tider kørte man i større eller mindre grupper, somme tider alene. Min bekendte havde i et stykke tid kørt alene, men mødte så en lille gruppe fra Næstved Cykelklub, som han slog følge med. Kort tid efter midt på landevejen langt fra alting faldt han om med hjertestop. Her kommer så en række af mirakler:

• de to ryttere fra Næstved var der tilfældigvis og så, han faldt om
• de to ryttere fra Næstved havde i dagene før løbet tilfældigvis gennemgået et hjertemassagekursus, og gik umiddelbart i gang med genoplivning
• da ambulancen kom, var hjertet kommet i gang igen
• han blev udskrevet efter et relativt kort hospitalsophold - uden mén
• han cykler stadig uden problemer

Det var en livsomvæltende begivenhed. Ikke blot for vores bekendte og hans familie, men også for de to fra Næstved Cykelklub. At holde et andet menneskes liv i sine hænder, som Løgstrup skriver, er et stort ansvar. Selvom Løgstrup havde fokus på det etiske ansvar og ikke tænkte så bogstaveligt, så virkeliggjorde de to rent faktisk Løgstrups etiske fordring. Som de selv sagde til fødselsdagsfejringen, så havde deres liv fået et nyt perspektiv og dimension.

Jeg kom til at tænke historien, da jeg var i Domkirken pinsedag, i øvrigt sammen med ca. 250 andre. Det var en fantastisk kantategudstjeneste, hvor musik og tekster gik op i en højere enhed. Gudstjenesten viste, hvad netop Domkirken kan, når de mange arbejder sammen. I sin prædiken forsøgte biskoppen at forklare pinsebegivenheden. Og det er ikke nemt, for det er jo netop vanskeligt at forstå. I denne materialistiske verden er det vanskeligt at forholde sig til det uhåndgribelige. ”Pinsen handler om Ånd. At Gud bliver nærværende i menigheden gennem sin Ånd”. ….”Det er Guds Ånd, og det er den Ånd, vi skal mærke og leve af, når vi holder hans bud.”

For mig er min bekendtes genoplivelse et mirakel. Intet mindre. Der var så mange ting, der skulle falde sammen, for at det kunne lykkes. Hvorfor mødte han netop på det tidspunkt to andre ryttere? Hvorfor mødte han netop to ryttere, der lige havde været på hjertekursus?  Osv. Et mirakel kan man ikke forstå. De fleste forsøger at forklare det med logiske argumenter, men  man kan jo også blot føle sig taknemmelig og tænke, om det mon var Gud Ånd, der var virksom!

Eva Haue, menighedsrådsformand