Fastelavn og fasten nærmer sig. Måske ved vi ikke altid helt, hvad det går ud på, men det giver mening, når børn klæder sig ud, slår katten af tønden, og når også kirkerne markerer fastelavn, som vi også gør det i Domkirken den 19. februar.

Gud klædte sig også ud! Hans maske var dog i modsætning til de masker vi bærer rundt på i livet helt gennemsigtig: Gud klædte sig ud som en af os. Sådan at vi for altid kan bære billedet af Gud som ham, der tog imod store og små og gik planken ud af kærlighed og døde af det.

Der er mange indvandrere, som har fået os til at sætte fokus på faste. Mange muslimer, både praktiserende og ikke praktiserende, holder faste, eller ramadan, som det hedder i den tradition. Jeg skal ikke gøre mig klog på hvorfor mennesker faster, men både kristne og muslimer, der faster, fortæller, at det har gjort dem til bedre mennesker. Og det er jo godt – og især hvis det også får betydning for ens liv med andre.

Faste er oprindelig ment som meget mere end det at trække sig væk fra verden, ind i sig selv.  Faste er mere end refleksion over ens personlige gudsforhold. Så det vi måske kan bruge fastetiden til, er at sætte fokus på, hvad kristendom handler om: Ikke så meget mig selv, ikke så meget en oplevelse af, hvor from og andægtig jeg bør være - men hvad mit gudsforhold betyder i forhold til mine medmennesker. Kort og godt: Det liv, jeg er blevet forundt. Hvordan kan jeg få det til at fungere? Frem for kun at trække os ind i os selv, kan fasten være en tid til eftertanke og refleksion, hvor vi får styrke og mod til at vende os ud mod verden.

Fasten handler også om tjeneste! Her er Jesus grundlaget, ham der selv klædte sig ud som en af os. Hans tjeneste handler aldrig om at have magt, om at være den største og den første, den bedste og den mest fromme. Gud kom til verden og gav afkald på den magt, der ellers er så åbenlys og frem

Også vi skal give afkald på magt og i stedet tjene medmennesket. Måske er det det allerbedste vi kan få ud af fastetiden. Hvad hjælper det, at vi trækker os ind i os selv og opbygger et trygt og fortroligt forhold til Gud, hvis det ikke gavner andre end os selv? Jeg tror vor Herre og vor næste er bedst tjent med, at vores faste og vores tid til eftertanke bliver fulgt op af handling og tjeneste.

Her kan vi ikke skelne mellem mennesker. Når det gælder tjeneste, kan vi ikke dele hinanden ind og sige, at vi helst vil have med nogle bestemte at gøre. Det kristne budskab om tjeneste og omsorg lader sig aldrig begrænse af menneskers herkomst, deres kultur, etniske og religiøse baggrund. Næstekærlighedsbudskabet kan ikke gradbøjes, ligesom Guds omsorg for mennesker ikke står til diskussion. Lad os bringe billedet af den tjenende Gud med os ud i livet. Lad det være en påmindelse til os om, at ingen af os er den største.

God fastetid!  Jesper Hougaard Larsen