Den store klokke er forstummet - for en tid

Den store klokke er forstummet - for en tid

Den store klokke er forstummet - for en tid

# Nyheder

Den store klokke er forstummet - for en tid

Måske har du lagt mærke til, at lyden fra klokkerne ikke er helt som den plejer, og at bedeslagene helt er udeblevet. Det skyldes, at Domkirkens store klokke midlertidigt er taget ud af drift for at undgå at den 1,2 tons tunge klokke skulle falde ned.

En søndag midt i august konstaterede vi, at Domkirkens store klokke ikke slog som den skulle, og der kom heller ingen bedeslag. Stor var forundringen, og dagen efter besigtigede vi klokken og kunne konstatere, at knebelen ikke nåede ud til klokkekanten. Eksperterne fra firmaet Thubalka, som har service på Domkirkens klokker, blev hidkaldt, og de konstaterede, at hvis vi fortsatte med at bruge klokken, var den i overhængende fare for at falde ned. Klokken vejer cirka 1.200 kilo, så det ville få fatale konsekvenser. Der skulle laves blandt andet laves et nyt ophæng til klokken samt støbes ny knebel. Efter et stykke tid kom medarbejderne fra Thubalka og demonterede klokken fra dens ophæng, og satte klokken på gulvet. Der står den så nu, mens der bliver arbejdet på nye dele til ophænget i firmaets værksted. Tidshorisonten er at vi må undvære klokke og bedeslag indtil medio januar.

Bedeslagshammeren er demonteret



Her ses skaden tydeligt, træet er revnet, og det mørke beslag har arbejdets sig ud mod kante. Èn centimeter mere, så falder klokken


Her ses klokkens støbningsår Anno 1597



Klokken er rigt udsmykket, på trods af at meget få mennesker ser det.


1.200 kilo klokke står nu på gulvet


Du vil måske også kunne lide...

0
Feed