Kor ved Graabrødre Klosterkirke

Graabrødre Pigekor består af sangere fra 6. klasse og op til ca. 20 år. Pigekoret holder prøve hver torsdag eftermiddag fra kl. 16.00 – 17.30. Koret synger primært 2-4-stemmige korsatser af forskellige karakter. Vi synger koncerter og deltager i korstævner. Endelig tager vi af og til på koncertrejser med andre kor. Senest var vi i Wittenberg i 2017 og Berlin og Gdansk i 2015. I 2021 planlægger vi en tur til London. Koret har en sangpædagog tilknyttet, som underviser sangerne i grupper et par gange om året.

Som sanger i Pigekoret har man mulighed at synge med ved gudstjenester i Graabrødre Klosterkirke. Dette er et lønnet fritidsarbejde, hvor sangerne betales efter anciennitet.

For at komme med i Pigekoret skal man have en god sangstemme. Interesserede sangere skal til en lille optagelsesprøve hos korlederen.

Graabrødre Børnekor er for piger fra på 3. - 5. klassetrin. Vi holder prøve hver torsdag eftermiddag fra kl. 15.00 - 15.50. I børnekoret lærer vi forskellige sange og udvikler sangstemmen. Vi arbejder med klassisk sangteknik men synger også rytmiske sange. Der indgår desuden elementer af hørelære og musikteori i korprøverne. I løbet af året synger vi koncerter og deltager i korstævner, hvor vi synger sammen med en masse andre korsangere. Næsten alle kan lære at synge, hvis de er motiverede for det, og der stilles ikke krav til sangstemmen for at komme med i børnekoret. Sangerne har muligheden for efter en prøve senere at oprykke til pigekoret.

Er du interesseret I at høre nærmere om korene så tøv ikke med at kontakte korleder Anders Grankvist Schou på tlf.nr.: 22316189 eller email andersgrankvist@hotmail.com

 

anders

Organist Anders Grankvist Schou