
Woodpeckers Blokfløjtekvartet er en dynamisk gruppe af virtuose blokfløjtenister der deler en fælles interesse for at spille både ny og gammel musik på deres instrument. De mødtes under studier i Stockholm og opdagede hurtigt et match som både venner og kammermusikere. Alle fire medlemmer har nydt stor international anerkendelse, og optræder og turnerer med Europas førende tidlig musik ensembler. Woodpeckers har optrådt ved festivaler i hele Europa og har lavet adskillige radio og TV optrædener - samt flere virale videoer med op til 3 millioner visninger.
Ved koncerten "Borrowed, not Stolen..." fokuserer gruppen på musik fra barokken, der arrangeres for kvartetten. Musikken er således lånt til instrumentet, men ikke stjålet, da det var gængs praksis i tiden. Gruppen afsøger hele tiden grænserne for at præsentere blokfløjten i et nyt lys og arbejder og udnytter hvert enkelt medlems unikke baggrund i de fire forskellige hjemlande Danmark, Sverige, Norge og Irland. Koncerten vil således byde på arrangementer af folkemusik fra de fire forskellige lande - ovenikøbet folkemusik der har rødder helt tilbage i barokken.