Den tyske præst og modstandsmand Dietrich Bonhoeffer kæmpede under 2. verdenskrig mod nazismen. En mørk tid i Europa, hvor en ond magt omsluttede menneskers liv. Mange mennesker forsøgte dengang at finde mening midt i alt det, der truede deres liv.

Det gjorde Bonhoeffer også! Men han var samtidig klar over, at det ikke kun gælder om at søge Gud, når det hele brænder på og vi ikke kan finde retning i livet. Gud skal vi også søge, når det er ikke er krisetid.

Selv om vi ikke lever under de trusler, der var i Europa under 2. verdenskrig, er vores liv under pandemien også udfordret. Vi skal dog minde hinanden om, at det her er ikke en krig. Selv om pandemien gør mange syge og kræver alt for mange menneskeliv, så er det en helt anden situation.

Jeg tror vi i denne tid, hvor meget er lukket ned og vi ikke kan se ret mange mennesker, kan bruge Bonhoeffers tanker: Hvis vi kun søger Gud, når alt håb er ude, når der ikke findes noget lys, hvad skal vi så bruge Gud til, når lyset kommer og glæden og kærligheden folder sig ud?

Gud må være noget, der altid har betydning for os, både når vi lever et almindeligt liv med daglige glæder og sorger, men selvfølgelig også, når vi – som nu – oplever mismodet og usikkerheden omslutter os og vore kære.

Gud findes i det hele. Ikke kun, når vi ikke kan finde svar på alle vore spørgsmål. Hvis vi kun kan bruge Gud i de svære stunder, kan vi meget let gøre Gud til en supermand, som skal redde os ud af kniben. Og så risikerer vi at gøre Gud til en meget luftig størrelse, som ikke har noget med vores daglige liv at gøre. Men selvfølgelig er Gud der også som den omfavnende og barmhjertige far, når vi står overfor det uforklarlige.

Når det var så vigtigt for Bonhoeffer at pointere, at Gud ikke kun skal søges, når vi ikke kan finde svar på vore spørgsmål, hænger det sammen med den tid og den historie, han var en del af. Her krævedes det af et kristent menneske, at det måtte tage stilling i forhold til den ondskab, der omsluttede samfundet.

Her kunne Gud ikke kun være det kit, der bandt livet sammen, når vi ikke længere havde svar på vore spørgsmål.

Gud måtte ifølge Bonhoeffer være den kærlighedsmagt, der både kunne være tilstede i de mellem-menneskelige relationer – i dagligdagens almindelige op- og nedture og i særlige situationer, når ondskaben og krigen kræver vores stillingtagen - og på samme tid være tilstede, når alt er sagt, når vi står ved grænsen og ikke længere magter livet.

Men hvis vi kun griber til det religiøse og til Gud, når vi så at sige står ved den dybe afgrund og ikke ved hverken ud eller ind, så amputerer vi Gud og gør ham mere til terapeut end til selve grundlaget for vores liv.

Boenhoffer udtrykte det således: Vi kan ikke bruge Gud til at lukke hullerne i vores manglende erkendelse.

Men det er jo fristende at bruge Gud sådan. For i det daglige, når livet går sin vante gang med daglige glæder og små-bekymringer, står Gud sjældent i første række, når vi skal tænke over livet.

Dét, jeg tror, vi kan bruge Bonhoeffers tale til, er ikke at afskrive Gud ved grænserne, for også dér er Gud og hans altomfavnende kærlighed en tro, vi kan hvile i. På den anden side kan en for éntydig fokusering på, at Gud kun er at finde, når vi ikke har nogle svar, reducere Gud til den her fantast eller supermand, som vi støver af og tager ned fra bageste hylde på reolen, når vi ikke kan finde svar på vore spørgsmål og overmandes af tvivl, angst og mismod.

Derfor: Gud hører til både i centrum af vores liv og ved de yderste grænser, ved fødsel og død, i glæde og sorg, når livet viser sig fra sin mest barmhjertige side, og når ondskaben tager magten og forsøger at holde os væk fra kærligheden. Og når en usynlig virus er ved at tabe pusten fra os.

Jesper Hougaard Larsen
Præst for flygtninge og indvandrere

Selv om meget er lukket ned i kirken og i FTS, kan du stadig komme i kontakt med os. Tøv ikke med at skrive eller ringe!