Nyt vedrørende aftenkirke i Graabrødre Klosterkirke...

Nyt vedrørende aftenkirke i Graabrødre Klosterkirke...

Nyt vedrørende aftenkirke i Graabrødre Klosterkirke...

# Nyheder

Nyt vedrørende aftenkirke i Graabrødre Klosterkirke...

Aftenkirken indstilles

Gennem nogle år har der været åbent til aftenkirke i Graabrødre Klosterkirke hver anden uge. Aftenkirke har været et tilbud om en åben kirkedør en hverdagsaften og en mulighed for at være "kirke på egen hånd". Aftenkirken indstiller imidlertid sine aktiviteter pr. dags dato, og der er derfor IKKE aftenkirke d. 17/6 og fremadrettet.

Aftenkirken har i høj grad været båret af engagerede frivillige, og med forskelligt indhold i årenes løb, men som et bærende element har der altid været andagter med kristen meditation. I aftenkirkens levetid har flere forskellige frivillige brugt tid og kræfter på at være til stede og give aftenkirken indhold, samtidig med at de også har sørget for meget af det praktiske bagved. Den senere tid er antallet af frivillige imidlertid faldet til et niveau, hvor det ikke længere hænger sammen med bemandingen.

Når man samtidig ser på antallet af besøgende i aftenkirken, står det klart at tilbuddet har brug for at blive taget op til revision. Menighedsrådet har derfor vedtaget at indstille aktiviteterne i aftenkirken, og herefter overveje hvilke tilbud der eventuelt skal lanceres i stedet.

Til alle frivillige gennem årene skal der lyde en stor tak for jeres medvirken, og til aftenkirkens brugere en tak for jeres besøg.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed